Sæt vand over til ris og majs, og skyl frugt og grønt.
Hvide ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 14 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Pil de grønne blade af majskolbe, og del hver kolbe i to på midten. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær tomat i både.
Lime-mayo. Kom mayonnaise i en lille skål, og riv limeskal fint ned i skålen. Skær resten af lime i både. Smag mayo til med salt og lidt limesaft.
Kyllingedeller. Rør kyllingefars med lidt røget BBQ-krydderi. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingefarsen som små deller i olien, til de er gyldne og gennemstegte, 3 til 4 minutter.
Majs. Kom imens majskolbe i rigeligt kogende, saltet vand, og kog dem, til kernerne er møre, 4 til 5 minutter.
Stegte gulerødder. Tag dellerne af panden, og sæt panden tilbage på varmen. Steg gulerødderne ved høj varme i 1 til 2 minutter. Krydr med salt og eventuelt lidt røget BBQ-krydderi.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med kyllingedeller og små bunker af stegte gulerødder og tomater. Dryp med lime-mayo, og servér kogt majskolbe til.