Skyl alt grønt.
Grøntsager. Snit kål fint. Kom kålen i en skål, og marinér den med lidt salt, eddike og olivenolie. Riv gulerødder groft, og kom i en skål til servering.
Skær aubergine i tern a 2 cm. Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og steg auberginetern gyldne og møre ved høj varme, 4 til 5 minutter. Krydr med lidt salt, drys med dukkah-krydderi, og steg i 1 minut.
Ris. Kom vand og ris i en kasserolle, og kog risene 2 til 3 minutter under låg. Hæld overskydende vand fra.
Smuldr osten en smule, og kom den eventuelt i en skål til servering.
Spejlæg. Tør panden fra aubergine af. Varm lidt olie op på panden, og spejl æggene, til hviden er fast, 3 til 4 minutter. Krydr med salt og sort peber. Vend eventuelt æggene, hvis du ønsker en fast blomme.
Kom risene i skåle, og top med kål, gulerødder og aubergine i små bunker. Drys osten udover, og top med spejlæg.