Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12 til 15 minutter (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Grøntsagsremoulade og råkost. Skær citron i både, og gem dem til spisetid. Skræl og riv gulerødder groft. Skær halvdelen af æble i små tern, og skær resten i tynde både. Pluk persille og grønkål, og snit begge groft.
Rør yoghurt med æbletern og ⅓ af gulerødderne. Smag til med en smule karry, salt og peber.
Vend resten af gulerødderne med grønkål, æblebåde, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber.
Smørdampede ærter og persillekartofler. Varm smør op i en gryde, og lad det smelte. Tilsæt ærter og koldt vand, og læg låg på. Lad det dampe i 2 minutter. Vend med lidt persille, salt og peber.
Vend kartofler med lidt persille, salt og smør.
Rødspætte. Tjek fisken for eventuelt ben. Krydr med salt og peber, og vend i mel eller rasp.
Varm smør op på en pande, og steg fisken i 2 til 3 minutter på hver side, til den er gylden og gennemstegt.
Spis rødspætte med grøntsagsremoulade, smørdampede ærter, persillekartofler og råkost. Dryp med citronsaft.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, grønkål, ærter, æbleHåndfuld 3: RødspætteHåndfuld 4: Kartofler, mel eller raspFedt: Olivenolie, smørMælkeprodukt: Yoghurt naturelSmagsgivere: Salt, peber, eddike, citron, persille, karry