Skyl alt grønt.
Snit salat. Flæk agurk, og skær den i skiver. Bland salat og agurk i en salatskål, og dryp med olie og lidt eddike. Vend salaten rundt, og smag til med salt og peber.
Skær tomat i tern. Snit purløg fint.
Pisk æggene sammen med lidt salt og peber i en skål. Varm en pande op med olie, og hæld æggemassen på panden. Steg æggene under omrøring, til massen akkurat er stivnet.
Anret røræg på tallerkener, og top med tomattern og purløg. Servér den sprøde salat til.