Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl alt grønt.
Minibøffer og grøntfyld. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minibøffer, til de er brunede og gennemstegte, 2 til 3 minutter på hver side.
Snit salat fint, og skær peberfrugt i strimler eller tern. Skær tomat i tern. Anret grøntsagerne på et fad til servering.
Pitabrød og raita. Lun pitabrød på en brødrister eller i ovnen i 3 til 4 minutter.
Pil og pres eller riv hvidløg fint i en skål.
Tilsæt yoghurt og skåret grønt fra bægeret til skålen med hvidløg, rør godt rundt, og smag til med lidt salt.
Skær pitabrød midt over, og fyld med frisk grønt og minibøffer. Dryp med raita.