Sæt vand over til æg, og skyl frugt og grønt.
Kog æggene hårdkogte, cirka 10 minutter i kogende vand. Lad dem køle af under koldt vand. Pil æggene, og skær dem i kvarte.
Skræl eller skrub gulerødder, og riv dem groft på et råkostjern. Skær tomater i både. Halvér citron, og pres saft fra ½ citron. Snit salaten.
Vend gulerødder og tomat i en skål med olie og citronsaft, og krydr salt og peber.
Anret salat på to tallerkener, og fordel marinerede gulerødder og tomater ovenpå. Top med hårdkogte æg, og drys hele herligheden med gomashio.