Skyl alt grønt, og find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, fx på et mandolinjern, og kom dem i en skål. Skær padrón-pebre i cirka 1 cm tykke skiver. Flæk løg, og skær i skiver. Snit eventuelt spinat groft.
Kom gulerødder i en gryde med 1 dl eddike og en smule sukker, og kog i 2 minutter.
Stegt salsiccia. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg padrón-peber ved høj varme 1 til 2 minutter, til de er brunede.
Tilsæt salsicciafars, og steg videre under omrøring, til den får lidt farve, 2 til 3 minutter.
Tilsæt løg, og steg videre, til alt er mørt, 3 til 4 minutter Smag til med lidt fintrevet citronskal, citronsaft og peber.
Pitabrød. Varm imens pitabrød på en brødrister i 4 til 5 minutter, til de er gennemvarme, eller i ovnen 7 til 8 minutter.
Raita. Vend skåret grønt fra bægeret sammen med yoghurt, og smag til med lidt salt og cirka ½ teskefuld revet citronskal.
Flæk pitabrød, og fyld dem med stegt salsiccia, råsyltede gulerødder og spinat. Top med raita.