Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartoflerne i saltet vand, 10 til 15 minutter alt efter størrelse.
Dampet grønt. Skær hvidkålen i strimler. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern. Riv citronskallen, og pres citronsaften. Snit purløget fint.
Damp kål og gulerødder i en gryde med lidt vand i cirka 2 minutter. Tilsæt majs, og damp grøntsagerne i yderligere 2 minutter.
Hæld vandet fra, og vend dampet grønt med citronskal, lidt citronsaft, salt og ½ spsk. smør.
Creme fraiche. Rør creme fraichen med lidt purløg, citronsaft, salt og peber.
Schnitzel. Opvarm ½-1 spsk. olie på en pande, og steg schnitzlerne 1 til 2 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Knus kartoflerne let med en gaffel, og vend dem med ½ spsk. smør og resten af purløget.
Servér schnitzel og dampet grønt med citron, top med creme fraiche, og spis knuste kartofler med purløg til.
Håndfuld 1+2: Sommerhvidkål, gulerødderHåndfuld 3: SchnitzelHåndfuld 4: Kartofler, majsFedt: Olivenolie, smør, creme fraicheSmagsgivere: Salt, peber, citron, purløg