Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartoflerne i saltet vand, 10 til 15 minutter alt efter størrelse.
Dampet grønt. Træk yderbladene af majskolben, og del den i 2 stykker. Kom dem i kogende, saltet vand, og kog dem i cirka 4 minutter. Skær eventuelt majsene fra, eller servér kolberne, som de er.
Skær imens kål i strimler. Skræl gulerødder, og skær dem i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern. Riv citronskal, og pres citronsaft. Snit purløg fint.
Damp kål og gulerødder i en gryde med lidt vand i cirka 4 minutter. Hæld vandet fra, og vend dampet grønt med citronskal, lidt citronsaft, salt og smør.
Creme fraiche. Rør creme fraichen med lidt purløg, citronsaft, salt og peber.
Schnitzler. Opvarm olie på en pande, og steg schnitzler 1 til 2 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Knus kartoflerne let, og vend dem eventuelt med smør og resten af purløget.
Servér schnitzel, dampet grønt med citron og majs, top med creme fraiche, og spis knuste kartofler med purløg til.
Håndfuld 1+2: Hvidkål, gulerødderHåndfuld 3: SchnitzlerHåndfuld 4: Kartofler, majsFedt: Olivenolie, smør, creme fraicheSmagsgivere: Salt, peber, citron, purløg