Sæt vand over til kartofler og majs. Skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartoflerne i saltet vand, 10 til 15 minutter alt efter størrelse.
Dampet grønt. Skær kål i strimler. Skræl gulerødder, og skær dem i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern. Riv citronskal, halvér citron, og pres citronsaft. Snit forårsløg fint.
Damp kål og gulerødder i en gryde med lidt vand i cirka 4 minutter. Hæld vandet fra, og vend dampet grønt med citronskal, lidt citronsaft, salt og smør.
Fjern de grønne blade fra majs, og del kolben i to. Kom dem i en gryde med kogende vand, og kog dem 4 til 5 minutter.
Creme fraiche. Rør creme fraichen med lidt forårsløg, citronsaft, salt og peber.
Schnitzel. Opvarm olie på en pande, og steg schnitzler 1 til 2 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Knus kartoflerne let, og vend dem med smør og resten af forårsløget.
Servér schnitzel og dampet grønt med citron, top med creme fraiche, og spis knuste kartofler med forårsløg og majskolber til.
FORDELING I SENSE-SPISEKASSEN *Håndfuld 1+2: Sommerhvidkål, gulerødder*Håndfuld 3: SchnitzelHåndfuld 4: Kartofler, majsFedt: Olivenolie, smør, creme fraicheSmagsgivere: Salt, peber, citron, forårsløg