Sæt vand over til quinoa og broccoli, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Quinoa. Kom quinoa i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoa under låg i 10 minutter, og lad den trække i cirka 5 minutter.
Limemarineret agurk. Flæk agurk på langs, og skær derpå i skiver a ½ cm. Pil og hak hvidløg fint. Riv lidt limeskal, og halvér lime. Vend agurk med hvidløg, limeskal og -saft i en skål, og krydr med salt og peber.
Broccoli med gomashio. Skær broccoli i mundrette buketter, skræl eventuelt stokken, og skær den i 1 cm tykke skiver.
Kom broccoli i en gryde, hæld 2 dl kogende vand over, og damp den med låget på skrå i cirka 4 minutter. Krydr med lidt salt, og hæld vandet fra. Anret broccoli på et fad, og drys med gomashio.
Schnitzler af gris. Varm en pande op med 1 teskefuld olie, og steg kødet i cirka 3 minutter på hver side. Krydr undervejs med salt og peber.
Serv ér schnitzler af gris med quinoa, limemarineret agurk og broccoli med gomashio.