Skyl pære og ingefær, og sæt vand over til ingefær-te.
Skær ingefær i tynde skiver. Fordel ingefæren i to krus eller kopper, hæld kogende vand over, og lad teen trække i cirka 5 minutter.
Rist eventuelt græskarkerner på en tør pande i 3 til 4 minutter, til de dufter. Hak dem groft.
Rør havregryn i skyren.
Skær pærer i tern.
Anret skyr i skåle, og top med pære og græskarkerner. Nyd den varmende ingefær-te til.