Find en brødrister frem, eller tænd oven på 200 grader varmluft. Skyl alt grønt.
Stegte søde kartofler. Varm olie op på en pande, og steg søde kartofler gyldne og møre, 6 til 7 minutter. Krydr med salt og peber undervejs.
Bønnesauce. Hak løg. Skær hvidløg i tynde skiver.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg bønner ved høj varme, 2 til 3 minutter.
Sænk varmen, tilsæt løg, hvidløg og lidt BBQ-krydderi, og steg videre 1 minut.
Tilsæt mosede tomater og vand [1/2p: ½-1 dl | 3/4p: 1 dl I 5p: 1 til 2 dl], og kog op. Lad saucen simre i 7 til 8 minutter, til den er kogt lidt ind, og alt er mørt. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt mere BBQ-krydderi.
Syltede agurker. Skær imens agurk i tynde skiver, og vend dem med lidt eddike og en smule sukker i en skål. Vend lidt rundt i agurkerne af og til, mens resten af maden bliver klar.
Burgerbolle. Lun burgerbolle på brødristeren eller i ovnen, cirka 3 minutter.
Flæk burgerbolle, læg underbollen på en tallerken, og smør den med røget paprika-creme. Fordel syltede agurker på underbollen. Top med rigelig bønnesauce, og læg overbollen på. Spis sloppy joe med stegte søde kartofler ved siden af. Spis resten af de syltede agurker som ekstra tilbehør.