Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Misodressing. Skræl ingefær og pil hvidløg. Riv begge dele fint. Halvér limefrugt. Rør ingefær, hvidløg, limesaft og misopasta sammen i en lille skål, og spæd til med 1 til 2 teskefuld olie og lidt koldt vand, til du har en tynd dressing.
Lynstegte grøntsager. Skræl gulerødder. Flæk porre på langs, og skyl den grundigt mellem lagene. Skær gulerødder og porre i lange tynde strimler. Snit palmekål i strimler på 1 til 2 cm.
Varm en stor pande eller wok op, tilsæt lidt olie, og lynsteg gulerod, porre og kål i 3 minutter. Krydr med lidt peber.
Nudler. Kom nudler i en gryde med kogende vand, og kog op. Skru lidt ned for varmen, og kog nudler al dente i 5 til 6 minutter. Hæld nudlerne i en sigte, og skyl dem hurtigt med lidt koldt vand, uden at de bliver helt afkølede. Vend nudlerne med grøntsagerne.
Anret nudler og grøntsager i store portionsskåle, dryp med misodressing, og drys generøst med sesamfrø. Tilsæt eventuelt lidt chilisauce, hvis du synes stærkt passer til retten.