Skyl rosmarin.
Socca - del 1. Pil og skær rødløg i tynde strimler. Pluk rosmarin.
Rør kikærtemel med 2 dl vand, 2 til 3 spsk. olivenolie, ½ teskefuld salt, rødløg og rosmarin. Lad dejen hvile i cirka 10 minutter.
Grønt i tomatsauce. Skær roddele af svampe. Børst svampe, og skær dem i tynde skiver. Pil hvidløg, og læg ½ fed til side til pesto. Hak resten fint.
Varm olie op i en gryde, og steg svampe gyldne og bløde i 3 til 4 minutter. Tilsæt grønne bønner og hakket hvidløg, og steg i yderligere 1 til 2 minutter.
Tilsæt tomatsauce, og lad det simre indtil servering. Smag til med salt og sort peber.
Socca - del 2. Varm en pæn mængde olie op på en pande, og hæld soccadejen på, når olien er varm – det skal syde og boble lidt i kanterne. Lad soccaen stege i 1 til 2 minutter. Sæt enten et låg på panden, og lad soccaen bage færdig ved lav varme i cirka 8 minutter, eller sæt panden i ovnen, og bag den færdig i cirka 8 min ved 180 grader varmluft.
Flip soccaen ud på et fad, og skær den i trekanter.
Pesto. Tilsæt ½ fed hvidløg, lidt salt og cirka ½ dl olivenolie til pesto-kittet, og blend det til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret.
Dryp socca med pesto, og drys med oliven. Servér med grønt i tomatsauce til.