Sæt vand over til ris, og skyl risene samt frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Jordnødder og søde kartofler. Skræl de søde kartofler, og skær dem i mundrette stykker a 3 cm.
Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg først jordnødderne i 2 til 3 minutter, til de er gyldne. Læg dem til side på et skærebræt, lad dem køle let af, og hak dem.
Varm gryden op igen, tilsæt ny olie, og steg de søde kartofler næsten møre i 8 til 10 minutter.
Sumatra-curry. Pil og hak imens løget, og riv 2 spsk. ingefær fint.
Læg de søde kartofler til side, varm gryden op igen, og tilsæt ny olie. Steg løgene helt bløde i 4 til 5 minutter. Tilsæt ingefær og sumatra-karrypasta, og steg videre i 1 til 2 minutter. Tilsæt så 1 teskefuld salt, de søde kartofler, fløden og tomatsaucen, og lad retten simre i 7 til 8 minutter. Smag til med salt og eventuelt mere ingefær.
Koriander. Hak korianderen groft.
Fordel risene i skåle, og top med søde kartofler i sumatra-curry. Drys med koriander og jordnødder, og dryp med citronsaft.