Sæt vand over til nudler, og skyl alt grønt.
Kormasauce. Pil løg, og skær dem i halve ringe. Skær gulerødder i tern, og snit new zealand-spinat groft.
Varm lidt olie op i en gryde, og steg løg, gulerødder og spinat, til løgene er klare, 2 til 3 minutter.
Tilsæt søde kartofler fra bægeret, og rør det godt sammen i gryden. Hæld herefter sojacreme og 1 til 2 dl vand i gryden, og lad retten simre i 8 til 10 minutter, til grøntsagerne er møre. Smag til med salt og peber.
Nudler. Kom nudler i spilkogende, letsaltet vand, og lad dem koge 1 minut. Sluk for varmen, og lad dem trække møre i cirka 3 minutter. Sigt derefter vandet fra.
Servér nudlerne toppet med kormasaucen.