Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Søde kartofler i tom yum med stegt peberfrugt. Skær peberfrugten i store stykker, og snit komatsunaen groft. Skær tomaterne i grove tern.
Varm lidt olie op på en pande, og steg peberfrugt og tomater i cirka 4 minutter.
Tilsæt søde kartofler fra bægeret, og lad det stege med i cirka 2 minutter.
Kom kokosmælk og 1 dl vand på panden, kog op, og lad det hele simre i 3 til 4 minutter. Smag til med salt.
Vend komatsunaen i saucen, og lad den simre med et minuts tid inden servering. Smag eventuelt til med lidt salt.
Nudler. Kog nudlerne al dente i saltet vand i cirka 3 minutter. Dræn vandet fra.
Skær limefrugten i både, og kom dem på en lille tallerken.
Anret nudlerne i dybe tallerkener eller skåle, top med søde kartofler i tom yum, og dryp retten med lidt limesaft.