Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt alt grønt.
Perlebyg. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Halver imens tomater, og skær bønner i stykker på 3 til 4 cm. Skær squash i tern på cirka 2x2 cm. Pluk oregano, og snit halvdelen fint.
Flade bønner. Damp bønnerne under låg i en gryde med lidt saltet vand i bunden, til de er møre, 7 til 8 minutter. Hæld vandet fra.
Sauteret squash. Varm en pande op, og tilsæt olivenolie. Sautér squash og de hele oregano-blade sammen, til squashen lige akkurat er mør, 2 til 3 minutter. Krydr med salt undervejs.
Anret perlebyg på et fad, og vend den sammen med tomater, dampede bønner og squash. Smag til med en god mængde olivenolie, lidt eddike (gerne balsamico), salt og sort peber.
Bryd mozzarellaen i mindre stykker ud over salaten, drys med fintsnittet oregano, og servér.