Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kartofler. Skær kartoflerne i halve eller kvarte, og kog dem møre under låg i saltet vand i cirka 8 minutter.
Salat. Snit imens salat, og skær fennikel i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Skær også agurk i skiver.
Anret salaten på et fad, og top med fennikel og agurk. Dryp med olivenolie og eddike efter smag, og krydr med salt og peber.
Filet af gris. Skær kødet i skiver på cirka 1 cm tykkelse. Krydr med salt og peber. Steg kødstykkerne i 1 til 2 minutter på begge sider ved høj varme i smør eller olivenolie på en pande. Hold dem lune.
Lun kartoffelsalat. Snit forårsløg fint (hold den lyse og den grønne del nogenlunde adskilt).
Afdryp kartoflerne, læg dem til side, og skyl eventuelt gryden. Tilsæt den lyse del af forårsløget, 1 til 2 spsk. sukker og 3 til 4 spsk. eddike, og lad det varme sammen ganske kort, til sukkeret er smeltet.
Tilsæt 1 spsk. smør, og kom kartoflerne tilbage i gryden. Lad det hele varme sammen i 1 minut under låg. Ryst gryden grundigt. Smag til med salt, og vend den grønne del af forårsløget i.
Anret filet af gris med lun kartoffelsalat og sprød salat med fennikel og agurk.