Sæt vand over til pasta, og skyl tomater og rucola.
Vege-bolognese. Kom vege-bolognese i en gryde med ½-1 dl vand, og varm den op i cirka 10 minutter. Rør i gryden af og til, så det ikke brænder på.
Pasta. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Tomatsalat. Del tomaterne på langs.
Tilsæt olivenolie til pesto-kittet, og blend det til en grov pesto, fx direkte i bægeret med en stavblender. Smag til med lidt eddike og salt.
Vend tomater, rucola og pesto sammen, og anret det på et fad til servering.
Hærvejsost. Riv hærvejsost. Brug den enten oven på bolognesen, eller fordel den udover salaten.
Anret pasta i dybe tallerkener, og top med vege-bolognese. Spis tomatsalat ved siden af.