Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt. Tag mozzarella ud fra køl.
Klargøring af grønt. Skær tomater i tern på cirka 2x2 cm. Pil og skær rødløg i tynde både, og skær hvidløg i tynde skiver.
Spaghetti. Kom spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Stegt caprese. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tomater i 2 til 3 minutter. Tilsæt rødløg, og steg videre i 2 minutter.
Tilsæt hvidløg, og steg yderligere i 1 minut under omrøring. Smag til med salt og sort peber.
Anret spaghetti i dybe tallerkener, og vend sammen med stegt grønt. Top med små brud af mozzarella, dryp med lidt olivenolie, og krydr godt med sort peber. Drys med rucola, og servér.