Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Mandler og spaghetti. Rist mandler gyldne i en tør pande. Hak dem groft, og gem til servering.
Kom spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Dræn vandet fra, men gem 2 til 3 dl.
Palmekål og squash. Skær chili i tynde ringe. Skær hvidløg i tynde skiver. Pluk og hak palmekål groft.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg palmekål ved høj varme, til den er brunet, 2 til 3 minutter.
Tilsæt squash fra bægeret og 2 til 3 dl pastavand, og lad grøntsagssaucen simre, til grøntsagerne er møre, og saucen er kogt lidt ind, 2 til 3 minutter.
Tilsæt chili og hvidløg, tag panden af varmen, og vend rundt. Smag til med salt, sort peber og en smule eddike.
Salat. Skær pære i tynde skiver, og snit salat groft.
Vend pære og salat sammen, og smag til med olivenolie og lidt eddike. Krydr med sort peber.
Anret spaghetti i dybe tallerkener, vend sammen med grøntsagssaucen, og dryp med lidt olivenolie. Drys pæresalat med mandler, og servér den til.