Sæt vand over til pasta. Skyl grape og alt grønt. Skyl også kapers grundigt for salt.
Klargøring af grønt. Pil og hak rødløg groft. Skær squash i grove tern.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg og squash gyldent og blødt, 5 til 6 minutter.
Tomatsauce. Tilsæt tæmpeh, kapers og tomatsauce fra glasset. Skyl glasset i cirka 1 dl vand, og tilsæt også det til gryden. Lad det simre i minimum 10 minutter.
Pasta. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Fennikel og grape. Skær fennikel i papirtynde strimler, fx på et mandolinjern. Skræl grapefrugt, og skær frugtkødet i mundrette stykker. Anret fennikel og grape på et fad, og dryp med god olivenolie. Kværn sort peber over.
Persille og tilsmagning. Hak persille groft – både blade og stilke.
Smag tomatsaucen til med peber og eventuelt salt og sukker.
Anret pasta i dybe tallerkener, og øs grønt og tæmpeh i tomatsauce over. Drys med persille, og spis fennikel og grape til.
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt, frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 60 til 65 minutter. Opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.