Skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Skær kartoflerne i 3 til 4 mm tykke skiver. Skær peberfrugt i strimler, og skær tomat i mindre tern. Pil løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver.
Tortilla. Varm en pande op, tilsæt olie, og sautér løg og hvidløg i 1 til 2 minutter.
Pisk imens æggene sammen i en skål, og krydr med salt og sort peber.
Tilsæt kartoffelskiver til panden med løg, vend rundt, og steg videre i 1 til 2 minutter.
Tilsæt æggeblandingen, og steg videre i 1 til 2 minutter. Sænk varmen, læg låg over panden, og lad tortillaen tilberede videre, til kartoflerne er møre, og æggene har sat sig, 12 til 15 minutter.
Peberfrugt-aioli. Varm imens en pande eller gryde op, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved middel varme, til den er helt mør, 5 til 6 minutter. Krydr med lidt salt undervejs.
Vend den stegte peberfrugt med aioli i en skål, og smag til med salt.
Tag låget af panden med tortilla, og læg en tallerken eller et fad henover. Flip panden rundt, så tortillaen lægger sig på tallerkenen. Top tortillaen med peberfrugt-aioli og tomattern, skær den ud i trekanter, og servér.