Skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Skær tomat i mindre tern, og kom dem i en skål til serveingt. Skær kartofler i 3 til 4 mm tykke skiver, og skær peberfrugt i strimler. Pil løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver.
Kartoffel-tortilla. Varm en pande op, tilsæt olie, og sautér løg og hvidløg i 1 til 2 minutter.
Pisk imens æg sammen i en skål, og krydr med salt og sort peber.
Tilsæt kartoffel til panden med løg, vend rundt, og steg videre i 1 til 2 minutter.
Tilsæt æggeblanding, og steg videre i 1 til 2 minutter. Sænk varmen, læg låg over panden, og lad tortillaen tilberede videre, til kartoflerne er møre, og æggene har sat sig, 12- 15 minutter.
Peberfrugt-aioli. Varm imens en pande eller gryde op, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved middel varme, til den er helt mør, 5 til 6 minutter. Krydr med lidt salt undervejs.
Vend stegt peberfrugt med aioli i en skål, og smag til med salt.
Tag låget af panden med kartoffel-tortilla, og læg en tallerken eller et fad henover. Flip panden rundt, så tortillaen lægger sig på tallerkenen/fadet. Top tortillaen med peberfrugt-aioli og tomater, skær den ud i trekanter, og servér.