Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Riv gulerødder groft, og skær chili i tynde ringe.
Peberfrugtsauce og kødboller. Varm en rummelig pande op, tilsæt olie, og steg kødbollerne på alle sider, til de er let brunede, 3 til 4 minutter.
Tag kødbollerne af panden, tilsæt eventuelt lidt mere olie, og steg gulerødder 1 til 2 minutter.
Tilsæt BBQ-krydderi og halvdelen af chili, og steg videre 1 minut. Tilsæt vand og peberfrugt-spread, og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt sammen og gulerødderne er møre, 7 til 8 minutter. Tilsæt eventuelt lidt vand undervejs hvis saucen bliver for tyk.
Smag til med salt, sort peber og eventuelt lidt mere BBQ-krydderi.
Kom kødbollerne tilbage i panden, og varm igennem i 1 minut.
Anret ris på tallerkener, og servér kødboller og peberfrugtsauce direkte fra panden. Top med chili-ringe.