Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Quinoa. Kom quinoa i en gryde, overhæld med 3 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 minutter, og lad den trække under låg i 5 minutter.
Spicy rød karry. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå.
Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg gulerødder ved høj varme i 1 til 2 minutter. Tilsæt squash, og steg i yderligere 1 til 2 minutter.
Tilsæt rød karrysauce og 1 dl vand, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er møre, 5 til 6 minutter. Smag til med salt.
Tofu. Skær imens tofu i cirka 1 cm tykke skiver.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tofu i 2 til 3 minutter på hver side, til den er gylden.
Mangosalat. Riv imens mango groft. Snit chili i tynde ringe på skrå, og hak koriander groft.
Vend mango sammen med chili og koriander, og smag til med lidt eddike og en smule salt.
Anret quinoa med spicy rød karry og tofu ovenpå. Top med mangosalat.