Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Pizza. Skær peberfrugt i strimler. Skær grøn chili i tynde skiver, og skær squash i tynde skiver på skrå.
Rul pizzadeje ud på et meldrysset bord. Smør med ricotta, og top med peberfrugt, chili og squash. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.
Bag pizza i ovnen i 10 til 12 minutter, eller til gennembagt.
Agurkesalat og topping. Skær agurk i mindre tern. Snit salat og koriander groft. Skær lime i både.
Vend agurk med salat og en smule koriander, og smag til med lidt limesaft og salt.
Top de varme pizzaer med koriander, og dryp med limesaft. Skær i trekanter, og spis agurkesalat til.