Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Pizza. Skær peberfrugt i strimler, og skær padrón-peber i cirka 2 cm tykke skiver.
Rul pizzadej ud på et meldrysset bord. Smør med ricotta, og top med peberfrugt, padrón-peber og squashstrimler fra bægeret. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.
Bag pizza gylden og gennembagt i ovnen i 10 til 12 minutter.
Topping. Snit koriander groft. Skær lime i både, og kom det i skåle til topping.
Agurkesalat. Snit salat groft. Skær agurk i mindre tern. Vend agurk med salat og en smule koriander, og smag til med lidt limesaft og salt.
Top de varme pizzaer med koriander og limesaft. Skær i trekanter, og spis agurkesalat til.