Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Pizza. Skær peberfrugt i strimler, og skær chili i tynde ringe.
Rul pizzadej ud på et meldrysset bord. Smør med ricotta, og top med peberfrugt, chili og squashstrimler fra bægeret. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.
Bag pizza gylden og gennembagt i ovnen i 10 til 12 minutter.
Topping. Snit koriander groft. Skær lime i både, og kom det i skåle til topping.
Agurkesalat. Snit salat groft. Skær agurk i mindre tern. Vend agurk med salat og en smule koriander, og smag til med lidt limesaft og salt.
Top de varme pizzaer med koriander og limesaft. Skær i trekanter, og spis agurkesalat til.