Sæt vand over til æg, og skyl frugt og grønt.
Kom forsigtigt æg i en gryde med kogende vand, og kog dem smilende, 6 til 7 minutter.
Køl æggene af i koldt vand, og pil dem. Halvér æggene, eller skær dem i kvarte.
Snit salat groft. Skær tomater i kvarte og radiser i skiver. Riv lidt limeskal, og halvér resten af limen. Snit purløg fint.
Vend salaten med radise, tomat, limeskal og 2 teskefuld olie, og pres limesaft over. Top med purløg.
Anret salaten i skåle, og top med smilende æg. Krydr med salt og peber, og nyd din morgenmadssalat.
Kom 2 dl havregryn (cirka 70 g) i en beholder med låg, og hæld 2 dl vand og 2 dl minimælk over. Rør godt rundt, læg låg på beholderen, og opbevar på køl til i morgen.