Skyl alt grønt.
Grøntfyld. Snit salat fint, og skær tomat og agurk i tern. Anret salat, tomat og agurk på et fad til fyld.
Tahindressing. Pil og pres eller riv hvidløg fint.
Rør tahin med 1 til 2 spsk. eddike, lidt salt og eventuelt en smule vand, til dressingen er tyndtflydende. Smag til med hvidløg.
Tempeh-balls og tortillas. Varm en pande op, tilsæt rigeligt olie, og steg tempeh-balls sprøde i 4 til 5 minutter.
Varm imens tortillas på en tør pande, til de er gennemvarme, 10 til 20 sek. på hver side. Hold dem eventuelt varme under et rent viskestykke.
Fyld tortillas med salat, tomat, agurk og sprøde tempeh-balls, og dryp med tahindressing.