Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Sommerlig vandmelonsalat. Skær vandmelon i mundrette stykker. Flæk agurk på langs, og skær i skiver. Pluk citronmelisse, og hak den groft. Anret vandmelon og agurk på et fad, og drys citronmelisse over. Dryp med olivenolie, og riv lidt citronskal fint over.
Syrlig tahindressing. Halvér citron, og pres saften i en lille skål. Rør tahin ud heri, og smag til med salt.
M'hamsa couscous og falafler. Kog couscous i rigeligt, usaltet vand i 5 til 6 minutter. Rør et par gange undervejs, og sigt overskydende vand fra. Rør den færdige couscous med en smule olivenolie, og smag eventuelt til med salt.
Varm en god sjat olie op på en pande. Form falafler af farsen, og steg dem gyldne og gennemvarme i 6 til 8 minutter i alt.
Anret couscous og falafler på tallerkener, dryp med syrlig tahindressing, og spis sommerlig vandmelonsalat til.