Skyl frugt og grønt.
Tomatsauce. Pil løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. Flæk chilien, fjern kernerne, og hak den fint. Skær gulerødderne i mindre tern. Fjern stilk og kerner fra peberfrugten, og skær den i grove tern.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér løg, hvidløg, gulerødder, peberfrugt og chili i 2 til 3 minutter.
Tilsæt tomater med basilikum samt 1 til 2 dl vand, og kog op. Lad saucen simre 10 til 12 minutter, til grøntsagerne er møre. Krydr med lidt salt undervejs.
Gnocchetti. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg gnocchettierne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5 til 6. Tilsæt en klat smør til panden de sidste 1 til 2 minutter af stegetiden.
Tilsmagning. Smag tomatsaucen godt til med salt og sort peber.
Anret tomatsaucen i dybe tallerkener, og top med sprøde gnocchetti. Drys med rucola, og riv hærvejsost fint henover det hele.