Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Quinoa. Kog quinoa under låg i 3 dl letsaltet vand i 10 minutter, og fjern eventuelt skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 minutter, og afdryp eventuelt
Frisk gulerodssalat. Skræl gulerødder i flager med en skrællekniv. Skær peberfrugt i tynde strimler. Snit korianderstilke fint, og tag dem fra til fish cakes. Hak eventuelt korianderbladene groft.
Vend gulerodsflager og peberfrugt sammen i en skål. Smag til med cirka halvdelen af limesaften, et dryp olie og ½-1 teskefuld sukker. Drys med koriander.
Fish cakes. Hak rødløg fint. Pil de yderste blade af citrongræs, skær 5 til 10 cm af den hvide bund, og hak den fint. Riv skallen af lime fint i en lille skål, og pres saften. Hak chili fint.
Vend fiskefars med rødløg, citrongræs, korianderstilke, ½ teskefuld revet limeskal, resten af limesaften og chili efter smag i en skål.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form farsen til små, runde fish cakes, og steg dem gyldne og gennemstegte, cirka 3 minutter pr. side.
Anret quinoa, og læg fish cakes ved siden af. Anret den farverige gulerodssalat i en høj bunke. Fordel fermenteret salsa hen over fish cakes, eller kom den i en lille skål ved siden af.