Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 15 til 18 minutter (alt efter størrelse). Dræn vandet fra, og knus dem let med en gaffel. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.
Stegt grønt. Skær rødløg i tynde både – hak 1 til 2 teskefuld fint, og kom i en skål. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødløgsbåde i 2 til 3 minutter. Tilsæt gulerødder, og steg i 3 til 4 minutter. Smag til med 2 til 3 teskefuld eddike og lidt salt.
Creme fraiche-sauce. Hak dild fint, og kom halvdelen i en skål til servering.
Kom creme fraiche i en skål, og rør den med resten af dilden og finthakket rødløg. Smag til med salt.
Fiskedeller. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form fiskefarsen til frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 3 til 4 minutter per side.
Læg knuste kartofler på tallerkener, og anret stegt grønt samt fiskedeller ved siden af. Dryp med creme fraiche-sauce, og servér.