Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skyl appelsin.
Andelår - del 1. Kom andelår i et ildfast fad, og steg 10 til 15 minutter i en forvarmet ovn.
Kartoffelmos. Kom kartoffelmosen fra bægeret i en gryde sammen med mælk og cirka 1 spsk. smør. Varm det stille og roligt op under omrøring, cirka 10 minutter.
Rødkålssalat. Pil skræl af appelsin, og skær frugtkødet i tern. Vend appelsintern sammen med snittet rødkål i en salatskål, og top med valnødder. Smag salaten til med et par dråber olivenolie og lidt salt.
Andelår - del 2. Pluk kødet af andelår, og pil det fra hinanden med to gafler, så det trevler.
Anret kartoffelmos på tallerkener, og top med andekød. Servér rødkålssalat til. Hvis der er lidt stegesky i fadet fra andelår, kan det dryppes ud over retten.