Sæt vand over til ris, og skyl ris og alt grønt.
Stegt gris. Varm en gryde op, og tilsæt olie. Steg kødet på alle sider under låg, til det er brunet og gennemstegt, 10 til 15 minutter i alt. Krydr med salt undervejs.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Mangochutney og stegt grønt. Skræl mango, og skær den i tern af cirka 2x2 cm. Skær chili i tynde skiver på skrå. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Snit spinat groft.
Kom mango og halvdelen af chilien i en gryde med 1 dl vand og 1 til 2 spsk. sukker.
Kog forsigtigt op. Læg låg på, og lad simre, til mangoen er kogt ud, og alt er kogt sammen, 4 til 5 minutter. Smag til med lidt salt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder ved høj varme i 2 til 3 minutter.
Tilsæt resten af chilien, og steg i 1 minut. Smag til med salt eller soja.
Anret ris på tallerkener, og top med stegt grønt. Skær filet i tynde skiver, og anret dem ved siden af – top kød med chutney, og drys det hele med spinat.