Sæt vand over til perlebyg. Skyl frugt og grønt.
Perlebyg. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Lynstegt dukkah-grønt. Skær rødløg i tynde både. Snit hvidkål i tynde strimler. Skræl og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær lime i både.
Opvarm en pande eller en wok, tilsæt olie, og lynsteg sommerhvidkål i 3 minutter. Tag kålen af panden, og lynsteg gulerødder og rødløg i 2 minutter. Bland kål, rødløg og gulerødder, og krydr med salt, peber og lidt limesaft.
Anret lynstegt grønt på et stort fad, og drys med masser af dukkah.
Stegt fisk og lime-smørsauce. Tjek fisken for store ben og hinder. Steg den i lidt olie og smør, til den er gylden og færdigstegt, cirka 2 til 3 minutter på hver side.
Hak hvidløg fint. Kom smør og hvidløg i en lille gryde. Smelt smørret, og varm det igennem i 1 til 2 minutter. Smag til med limesaft, salt og peber.
Til i morgen. Halvér eventuelt de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8 til 10 minutter. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i cirka 5 minutter. Hæld vandet fra.
Anret perlebyg på tallerkener, og fordel dukkah-grønt samt stegt fisk og lime-smørsauce henover. Giv ekstra lime til.
Håndfuld 1+2: Rødløg, hvidkål, gulerødderHåndfuld 3: TorskefiskHåndfuld 4: PerlebygFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, hvidløg, lime, dukkah-krydderi