Sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.
Pesto. Blend pesto-ingredienserne med ½-1 dl olivenolie, fx med en stavblender direkte i bægeret. Justér eventuelt med lidt vand eller mere olie, og smag til med salt, peber og eventuelt lidt eddike.
Citronkål med chili. Riv skal af citron. Skær citron i både, og snit chili fint.
Snit spidskål fint, og drys med lidt salt samt revet citronskal. Knug kålen let med hænderne, og vend den med citronsaft, halvdelen af chilien og eventuelt olivenolie.
Anret citronkål på et fad.
Pasta. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Stegte chili-gulerødder. Pil og skær rødløg i tynde både. Skræl og skær gulerødder i skiver eller i strimler.
Opvarm olivenolie på en pande, og steg rødløg og gulerødder i 3 til 4 minutter, til de er let møre. Krydr med resten af chilien og salt, og vend eventuelt med en klat smør.
Kom gulerødder og rødløg på fadet med citronkål, og tegn et par striber pesto herpå.
Vend resten af pestoen med pastaen.
Stegt fisk. Tjek fisken for evt ben. Krydr med salt og peber, og steg fisken på en pande med olivenolie og lidt smør i 2 til 3 minutter på hver side.
Servér stegt fisk med pasta-pesto, og spis citronkål med chili til.