Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Grøntsager. Skræl og skær gulerødder i mindre tern. Skær rødløg i tern. Snit det friske hvidløg fint. Pluk og hak persille, og skær citron i både.
Raita. Skær radiser i skiver, og vend radiser med yoghurt, halvdelen af rødløg, lidt frisk hvidløg, salt, et lille drys karry og citronsaft.
Karry-ris med grønt. Opvarm en pande med olivenolie, og steg gulerødder, rødløg og frisk hvidløg i 3 til 4 minutter. Drys med masser af madraskarry, og krydr med salt og peber.
Vend de karry-krydrede gulerødder med de kogte ris (når eventuelt overskydende vand er hældt fra risene).
Stegt fisk. Tjek fisken for eventuelt ben. Vend fiskestykkerne i mel eller i rasp.
Opvarm en pande med olivenolie og lidt smør. Steg fiskestykkerne i 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Servér stegt fisk toppet med raita, og spis karry-ris med grønt til. Drys retten med hakket persille, og dryp med citronsaft.