Sæt vand over til kartofler og porre, og skyl frugt og grønt.
Kartofler og porre. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand i 10 til 12 minutter. Afdryp.
Skær porren i ringe, og damp dem i saltet vand i 3 til 4 minutter. Hæld vandet fra, og vend dem med lidt smør og salt.
Spicy æblesalsa og salat. Skær æblet i små tern. Riv citronskallen, og skær resten af citronen i både. Snit chilien fint, og snit salaten groft.
Vend æbleternene med lidt salt, citronskal og -saft samt lidt chili.
Vend slawmixet med lidt citronsaft og olivenolie.
Anret salaten på et fad, og top med slawmix og lidt chili.
Stegt torskefisk. Tjek fisken for eventuelt ben. Krydr med salt og peber, og vend den i mel eller rasp.
Varm olie og lidt smør op på en pande, og steg fisken i 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Anret kartofler, porre og stegt torskefisk på tallerkener, og top fisken med spicy æblesalsa. Spis salat til.