Sæt vand over til perlebyg, og skyl alt grønt.
Perlebyg med sprødt grønt. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Skræl og skær gulerødder i tynde skiver. Pil og skær rødløg i tynde både. Pil og hak hvidløg fint. Skær agurk i skiver. Skær tomater i både.
Lad perlebyg afkøle en smule, når kogevandet er drænet fra.
Vend perlebyg med gulerødder, hvidløg og rødløg på et fad, og smag til med lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber. Kom agurker henover.
Tegn striber af gomadressing over salaten, og top med tomater.
Stegt fiskefilet. Vend fisken i lidt mel eller rasp. Varm en pande op, tilsæt olie og lidt smør, og steg fisken gylden og gennemstegt, cirka 2 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Servér stegt fisk med sprødt grønt, tomat og gomadressing
Håndfuld 1+2: Gulerødder, rødløg, agurk, tomatHåndfuld 3: FladfiskefileterHåndfuld 4: Perlebyg, mel eller raspFedt: Olivenolie, smør, gomadressingSmagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg