Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt frugt og grønt.
Bagte rodfrugter. Skræl de farvede beder og riv dem groft. Riv også gulerødder groft. Hæld lagen fra salatosten.
Vend farvede beder og gulerødder sammen med salatost i et ildfast fad, dryp med lidt olie, og krydr med salt. Bag grøntsagerne møre i ovnen, 15 til 20 minutter.
Perlebyg. Kom imens perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Pesto. Blend indholdet fra pesto-kittet med cirka ½ dl olivenolie til en grov pesto, fx direkte i bægeret. Smag til med salt og citronsaft.
Fisk. Tjek fisk for eventuelt rester af ben. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken, til den er gylden og gennemtilberedt, 2 til 3 minutter per side. Krydr med salt undervejs.
Dryp de bagte rodfrugter med resten af citronsaften, og drys med dukkah. Anret perlebyg og fisk på tallerkener, dryp med pesto, og servér det hele med bagte rodfrugter til.