Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler og appelsinsalat. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12 til 15 minutter (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Skær top og bund af appelsin. Skær skrællen af, og skær frugtkødet i tynde skiver. Riv gulerødder groft. Vend appelsin og gulerødder sammen, og smag til med lidt salt.
Fiskefilet. Vend eventuelt rødspætter i lidt mel. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken, til den er gylden og gennemstegt, 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med lidt salt undervejs.
Snackgrønt og dildkartofler. Pluk og snit imens dild groft. Vend kartofler med en klat smør og dild.
Skær agurk i stave til snackgrønt. Skær citron i både til spisetid.
Spis stegt fiskefilet med dildkartofler, remoulade, appelsinsalat, citronbåde og snackagurk til.