Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler og mandarinsalat. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12 til 15 minutter (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Pil og skær mandarin i skiver. Vend mandarin og gulerodsstrimler fra bægeret sammen, og smag til med lidt salt.
Fiskefileter. Vend eventuelt fisken i lidt mel. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken, til den er gylden og gennemstegt, 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med lidt salt undervejs.
Snackgrønt og persille-kartofler. Pluk imens persille, og snit den groft. Vend kartoflerne med en klat smør og persille.
Skær æble i både til snackgrønt. Skær citron i både.
Servér stegt fiskefilet med persille-kartofler, remoulade, mandarinsalat, citronbåde og snackgrønt til.