Skyl asparges og rosmarin.
Kartoffelmos. Kom kartoffelmos i en gryde med lidt vand i bunden. Varm den stille og roligt op under omrøring i cirka 10 minutter. Rør til slut en klat smør i, og krydr eventuelt med salt og peber.
Flanksteak. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet i 4 til 5 minutter på hver side. Krydr med salt og sort peber. Lad kødet hvile 4 til 5 minutter.
Flødesauce med champignon og asparges. Skær eventuelt en smule af aspargesbundene, hvis de er hårde og træede. Skær de grønne asparges i stykker a cirka 2 cm.
Varm ny olie op på panden fra kødet, og steg champignon og rosmarinkvist i 2 til 3 minutter. Krydr med lidt salt og sort peber. Tilsæt asparges og fløde, og lad de koge sammen i 2 til 3 minutter. Fjern rosmarinkvist inden servering.
Skær kødet i skiver inden spisetid.
Servér flanksteak med kartoffelmos og flødesauce med champignon og grønne asparges.