Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og sæt vand over til kartofler. Skyl alt grønt.
Dobbeltstegte kartofler. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Kog kartofler i rigeligt, saltet vand, til de er helt møre, 7 til 8 minutter. Dræn vandet fra, og lad dem dampe af i 2 til 3 minutter.
Vend kartofler med olie på en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med salt.
Bag kartofler i ovnen i 20 til 25 minutter, til de er gyldne og helt sprøde.
Bagt grønt. Skær imens løg i både. Skær fennikel i tynde både gennem stokken.
Læg løg og fennikel på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med olie, og krydr med salt og peber.
Bag løg og fennikel i ovnen i 15 til 20 minutter, til grøntsagerne er gyldne og møre.
Græskarkerner. Varm en pande op, og rist græskarkerner i 3 til 4 minutter, til de er brunede og gyldne. Kom i en skål til servering.
Kalkuntern. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kalkuntern i 4 til 5 minutter, til de er brunede og gennemstegte. Krydr med salt og peber undervejs.
Kærnemælksdressing. Rør imens kærnemælk med 2 til 3 spsk. olivenolie, og krydr med lidt salt.
Anret kartofler på tallerkener. Anret bagt fennikel og løg ved siden af. Dryp med kærnemælksdressing, og drys med græskarkerner. Anret stegt kalkun ved siden af, og servér.