Sæt vand over til ris, og skyl risene samt frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 14 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær tomater i mindre tern, og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær stilk af chipotle-chili, og hak chili fint.
Røget chipotle-sauce. Varm en lille gryde op, tilsæt olie, og sautér chipotle-chili i 1 til 2 minutter. Tilsæt tomatpuré og vand, og kog det op. Lad saucen simre i 3 til 4 minutter, til chilien er kogt mør. Smag til med salt.
Tomatsalsa. Vend tomater sammen med skåret grønt fra bægeret, og smag til med lidt fintrevet limeskal, limesaft og salt.
Stegt kalkun. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kalkunkødet ved middel varme, til det er brunet, 3 til 4 minutter. Tilsæt gulerødder, og steg videre til gulerødderne er sprøde men møre, 2 til 3 minutter. Smag til med salt, sort peber og limesaft.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med stegt kalkun og gulerødder. Anret salsaen ved siden af risene, dryp det hele med chipotle-saucen, og servér.